Tre generationer af markante kvindelige musikere spiller koncert under Agnes Henningsen Festivalen.
Marie Bergman er en af Skandinaviens mest personlige og tydelige stemmer, med en helt særlig intensitet og nærhed. Ligesom Agnes Henningsen spreder Marie Bergmans kunsteriske virke sig ud over et helt livsforløb og med fire årtiers solokarriere bag sig er det en en erfaren og kraftfuld musikpersonlighed, som du kan opleve i koncert.
Musikken bevæger sig i spændet mellem rocken, jazzen og visemusikken og er både eksplosiv og harmonisk.
Marie Bergman (f. 1950) er sangerinde og guitarist. Hun har vundet det svenske Melodi Grand Prix tre gange, udgivet 18 album og turneret Norden rundt til både koncerter og festivaler. I 2018 blev hun optaget i Swedish Music Hall of Fame.
Du kan opleve Marie Bergman i Anexet søndag d. 18. november