Agnes Henningsen og Lundsgaard Gods
Forvalterboligen ved Lundsgaard Gods blev i slutningen af 1800-tallet bygget til forvalter Andersen og hans familie. Én af hans døtre skulle vokse op én af Danmarks mest markante kvindelige forfattere -Agnes Henningsen.
Selvom bygningerne ude fra set står som for 150 år siden, er forvalterboligen og den tilhørende avlsgård idag transformeret. I de smukt renoverede kostalde overfor Agnes Henningsens barndomshjem er idag etableret kulturhuset Anexet v. Lundsgaard Gods, og der er endda kommet en cafe til med det passende navn, Cafe Agnes H.
På Lundsgaard Gods har vi således et helt særligt forhold til den markante kvinde og forrygende figur Agnes Henningsen.
Fejringen af Agnes Henningsen
Frisindet, forførende, forkæmper...
Agnes Henningsens liv og forfatterskab var tæt forbundet. I både forfatterskabet og livsførelsen var hun forkæmper for den personlige frigørelse, både hvad angik erotik og moral, med en skarp opmærksomhed på konventionens og det borgerlige hykleris omkostninger.
Som kvinderettighedsforkæmper var Agnes Henningsen interessant, idet hun stod udenfor den etablerede kvindebevægelse, men til gengæld levede som en fri og med hendes egne ord ’letsindig’ kvinde, hvilket kom til udtryk i hendes erotiske praksis og moralske normer.
Valget om at gå mod strømmen for at tage retten til sit eget liv, var en overskrift for Henningsens forfatterskab og liv.